Exchange!

Værtsland: Brasilien, distrikt 4730 – Curitiba PR.

Afrejse: 6. august 2012

Sammen med 43 andre fra hele Danmark skal jeg til Brasilien, og er lykkelig for at jeg skal følges med: Bjarke, Laura, Magnus, Louis, Olivia og en masse andre.

Jeg skal bo i byen Curitiba som er den største by og ”hovedstaden” i delstaten Paraná.

Fra alle de brasilianske inbounds (altså udvekslingsstudenter som er i Danmark) jeg har mødt, har jeg kun hørt det bedste om byen. Alle siger at den er super smuk, og endda har jeg hørt at det er en af de ’grønneste’ byer i Brasilien, i forhold til sundt miljø og bæredygtighed.

Jeg er lykkelig over at have fået denne mulighed, og er pavestolt over at jeg blev valgt af København Grundtvigs klubben, til at få denne fantastiske oplevelse. Stor tak til Susanne og alle de andre rødder!! 

Jeg tror jeg fandt ud af at jeg gerne ville på udveksling, først og fremmest fordi jeg var fan af Tokio Hotel – på det daværende tidspunkt – og gerne ville lære flydende tysk! Senere ændrede det sig til  England. Da jeg endelig fik overtalt mine forældre – det var egentlig i sidste ende min tysklærer der fik dem overtalt, Tak til Elisabeth E. – til at undersøge hvad et udlandsophold krævede, var det også Stor Britannien der trak mest i mig. Vi begyndte at undersøge de forskellige bureauer, og jeg faldt pladask for Rotary!!

Da udvekslingen med Rotary kun foregår ”oversøisk” (dvs. at jeg ikke kan have destination i Europa) havde jeg ikke mulighed for at komme til England. Men det gør ikke noget, jeg ved at det bliver et fantastisk år lige meget hvor jeg skal hen! Og jeg er blevet så glad for Brasil!!

Jeg synes at alle skulle have denne mulighed som jeg har fået. Jeg tror virkelig det bliver et af de mest fantastiske år i mit liv, og jeg er bestemt ikke ked af at mit bedste år skulle blive så tidligt i mit liv, for det er nu jeg har muligheden for denne slags udlandsophold.

Jeg er sikker på at det ikke bliver et problem for mig at være væk fra min familie, i de ti måneder; dog er jeg sikker på, at jeg vil komme til at savne dem, og ikke mindst mine venner og veninder. Jeg kan forestille mig hvordan det kommer til at foregå når jeg skal til at tjekke min (kun 20 kilo!!) bagage ind i Kastrup lufthavn. Jeg ved at jeg vil tude (rigtig meget) og måske komme med kommentarer til mine forældre som: ”Jeg vil ikke af sted!”, ”Hvad har rodet mig ud i?” og ”I kan ikke lade mig rejse!” (Kiks! Jeg ved det!)

Og de samme scener vil sikkert gentage sig, når jeg skal fra mit værtsland og hjem til Danmark igen.